Essay 1:

Hjælp, brugerne kommer!

Den onde, onde computer

Jeg troede engang, at computeren var en farlig ting, der skulle fremmedgøre os alle overfor hinanden og blot promovere nådesløs kapitalisme, lige indtil jeg selv fik én...

Straks blev jeg grebet af de fantastiske fællesskaber, der opstod på nettet - datingsites, emailgrupper og communities for film- musik- og fildeling. Jeg har endda haft den glæde at møde mennesker i "den virkelige verden", som jeg i første omgang har mødt online.

Lad os dele

For mig at se er internettets store værdi, at mennesker kan mødes og dele alt muligt - erfaringer, idéer, fysiske ting…

Der er et fællesskab for enhver. Hvad enten du ser måner og stjerner af at spille ydre-galaktiske games med fellow-fighters med firkantede øjne, flirter som mesteren Don Juan selv, hvis du er særligt begejstret for fæces og opkast, eller du er til backgammon, golf eller gamle biler; ja, selv hvis du er wannabe-pornostjerne, er der (givetvis (hvor skulle jeg vide det fra? :))) et sted for dig...

I takt med kraftigere netforbindelser er det også blevet muligt at dele større filer, og film- og musikbranchens krampagtige, nidkære holdning, med retsforfølgelse til følge, af såkaldte pirater er en dødssejler. Længe leve internettets herlige anarki! De store korporationer bliver nødt til, inspireret af brugerne, at få fut i fantasien og finde nye veje at gå.

Vi ved, hvad der er bedst for dig

Gamle autoritets- og kvalitetsbegreber, "Vi ved, hvad der er bedst for dig" attituden, undergraves, jo mere brugerne sætter dagsordenen. Bibliotekaren er ikke mere det alvidende orakel, som med kyndig kendermine og med et listigt jeg-ved-mere-end-dig smil, allernådigst udleverer en oplysning, som var det dybt fortroligt og hemmelighedsstemplet CIA-materiale. Google er vores altid friske ven, og hvis vores informationsbehov bliver meget specifikt, kan vi spørge ligesindede i emneafgrænsede fora eller bruge deciderede spørgsmål/svar tjenester som Jubii iQ.

Kvalitet defineres ikke mere kun af såkaldte eksperter ud fra et klassisk kvalitetsbegreb, som fx dikterer, at kunst og musik kun er noget værd, hvis det udøves af i forvejen anerkendte kunstnere. Nu kan enhver iscenesætte sig selv, alle kan blive kunstnere online.

Hvad hjertet er fuldt af...

Musik, foto, billedkunst og video er ting, der tillader mennesker at kommunikere med hjertet til hinanden. "Har du hørt den nye Dylan, den er fantastisk?!" "Nej, men det lyder cool - prøv du at checke Hank Williams ud - han kom før Dylan og var den vildeste old-timer country-geek!". Det kan ikke stoppes, det er kærlighedens sprog.

Det er spændende at følge, og deltage på, de store communities for tiden - som fx Flicr, YouTube og Last.fm, hvor der deles henholdsvis foto, video og musik, og hvor man kan møde andre, som brænder for det samme som én selv, finde masser af inspiration og selv få kommentarer og kritik på det, man bidrager med.

"Let me see what you've got / We could have a whoppin' good time." - Bob Dylan, Modern Times.