”Den virkelige verden”

Det har været en udbredt myte, at storforbrugere af internettet forsvinder ind i et andet univers, fortaber sig i nørderier og mister kontakten til ”den virkelige verden” og hverken har tid eller lyst til god, gammeldags, ”akustisk” face-to-face kommunikation. Denne myte er blevet gennemhullet af adskillige undersøgelser, og jeg vil i mit essay kaste lys over nogle af de resultater, man er nået frem til. Jeg synes, det er interessant, for det er et meget åbent område med muligheder for yderligere research; særligt i denne periode, hvor vi er vidne til et boom i antallet af mennesker, som socialiserer online.

Vi er ikke bundet til steder i samme grad som tidligere – i takt med bl.a. mobiltelefonien og det trådløse netværks fremkomst samt et generelt øget fokus på portabilitet; ”personen er blevet portalen”. Vi zapper hurtigt rundt i vores sociale netværk og ordner ting og opretholder sociale behov.

Flere undersøgelser peger på, at internetbrug ikke betyder mindre socialt engagement i den fysiske verden. Internettet er ikke den tids- og opmærksomhedstyv, som fjernsynet har ry for at være – man opgiver ikke fysiske sociale kontakter for at være på nettet. Én undersøgelse peger tværtimod på, at internettet øger individets sociale kapital. Man får en følelse af at høre til; man bliver socialt mere engageret. Nettet komplementerer blot telefonisk- og face-to-face kontakt. En anden undersøgelse understøtter dette synspunkt ved at fremføre argumenter for, at man har lettere ved at få venner, og ved at få hjælp og støtte, hvis man engagerer sig i fællesskaber og derved opnår en følelse af at høre til. Man opbygger social kapital i form af relationer med andre mennesker, hvilket øger fællesskabsfølelsen og giver grobund for følelsesmæssig støtte, venskaber eller andre relationer.

”Almindelige” internetbrugere (som fx blot checker mails, surfer og evt. shopper lidt) benytter tre gange så meget tid på at deltage i sociale arrangementer i den fysiske virkelighed, som ikke-brugere gør. Og de kommunikerer generelt mere end ikke-brugere. Men de bruger lidt mindre tid på personlig pleje, laver mindre husarbejde og sover mærkbart mindre. Kørt hårdt op og sat på spidsen med et gran salt kan man så diskutere, om man fx vil have en social, udadvendt humørbombe af en ægtefælle, der ikke går i bad, før gæsterne kommer, og ikke gider rydde op, når festen er slut J.

Internetbrug associeres med øget politisk engagement samt med øget online og offline social interaktion. E-mailkommunikation øger kontakt til venner og familie og skaber nye venskaber, og erfarne brugere med flere års interneterfaring har klart mere social kontakt end andre.

Dog påstår de få kritikere, at tid brugt online er en asocial aktivitet, som konkurrerer med, snarere end komplementerer, face-to-face social tid i den virkelige verden. ”Jo mere tid på nettet, jo mindre tid tilbragt med venner, familie og kolleger” lyder påstanden.

Jo mere almindeligt det bliver at bruge internettet og at kommunikere på den måde, jo flere almindelige mønstre viser sig mht. almen social interaktion, og jo mere kan man tale om, at den fysiske og den virtuelle verden er to sider af samme sag, der komplementerer, snarere end modarbejder, hinanden.

Webben, med dens sociale potentiale, griber altså ind i flere og flere menneskers daglige liv, og dette er en del af ”den virkelige verden” i dag.

Forslag til litteratur for en mere tilbundsgående information om emnet:

1. Blanchard, Anita. Blogs as Virtual Communities: Identifying a Sense of Community. Lokaliseret den 25 oktober 2006 på World Wide Web: http://blog.lib.umn.edu/blogosphere/blogs_as_virtual.html
2. Wellman, Barry & Haythornthwaite, Caroline. (2002). The Internet in Everyday Life. India: Blackwell Publishing Ltd.
3. Shklovski, Irina, Kiesler, Sara & Kraut, Robert. (2003). The Internet and Social Interaction: A Meta-analysis and Critique of Studies, 1995-2003. Lokaliseret den 25 oktober 2006 på World Wide Web: http://www.cs.cmu.edu/~kraut/RKraut.site.files/articles/Shklovski04-InternetUseSocialRleationships-meta-analysis.pdf

Analyse af Commodore 64 reklame

Computers For Everybody... Priced for Nobody
Compute! August 1983

* Hvad er budskabet?

Commodore 64 er billigere end konkurrenternes produkter og dermed for alle og ikke kun en velhavende begrænset skare af brugere.

* Hvordan underbygges budskabet?

Konkurrenternes produkter med priser præsenteres direkte i reklamen med henblik på sammenligning. Hele tekstdelen underbygger budskabet. Det er ren mudderkastning. Selve prisen på en Commodore 64 fremgår ikke særlig tydeligt. Teksten "For Nobody" er plastret hen over konkurrenternes computere.

* Hvilken opfattelse (eller hvilket ideal) om computeren/IT kommer til udtryk?

Commodore 64 er, i modsætning til konkurrenternes prokukter, en social ting, der kan samle hele familien (i hvert fald mændene). Konkurrenternes produkter fremstilles slukkede - tonløst, gråt i gråt, som talknusende, kedelige kontor-datamater. Med en 64'er kan man lege og samles om noget sjovt, spændende og farverigt. Skærmen er det primære, og den fylder meget mere end tastaturet - også i forhold til konkurrenternes computere er størrelsesforholdet bemærkelsesværdigt. Der er kun én spiller, mens flere har rollen som tilskuere - det er måske at overdrive underholdningsværdien, men fungerer som virkemiddel.

* Hvem er målgruppen?

Dig! Alle og enhver (som har råd (selvom den er billig!)). Ikke-eksklusivt. Familien. Fællesskabet.

* Hvilke virkemidler anvendes?

Som nævnt: Farve kontra sort/hvid, størrelsesforhold mellem skærm og tastatur, mudderkastning i forhold til konkurrenternes produkter - prisen i gabestok. Space-spillet giver associationer til fremtiden.

* Trækkes der på særlige kulturelle konnotationer?

Familien, hygge, mandehørm/teknik/"space-ting", leg for både børn og voksne

* Anvendes intertekstualitet?

Space-spillet: Peger mod rumlighed, fremtid, teknologiske landvindinger. "The future is now".

Essay 1:

Hjælp, brugerne kommer!

Den onde, onde computer

Jeg troede engang, at computeren var en farlig ting, der skulle fremmedgøre os alle overfor hinanden og blot promovere nådesløs kapitalisme, lige indtil jeg selv fik én...

Straks blev jeg grebet af de fantastiske fællesskaber, der opstod på nettet - datingsites, emailgrupper og communities for film- musik- og fildeling. Jeg har endda haft den glæde at møde mennesker i "den virkelige verden", som jeg i første omgang har mødt online.

Lad os dele

For mig at se er internettets store værdi, at mennesker kan mødes og dele alt muligt - erfaringer, idéer, fysiske ting…

Der er et fællesskab for enhver. Hvad enten du ser måner og stjerner af at spille ydre-galaktiske games med fellow-fighters med firkantede øjne, flirter som mesteren Don Juan selv, hvis du er særligt begejstret for fæces og opkast, eller du er til backgammon, golf eller gamle biler; ja, selv hvis du er wannabe-pornostjerne, er der (givetvis (hvor skulle jeg vide det fra? :))) et sted for dig...

I takt med kraftigere netforbindelser er det også blevet muligt at dele større filer, og film- og musikbranchens krampagtige, nidkære holdning, med retsforfølgelse til følge, af såkaldte pirater er en dødssejler. Længe leve internettets herlige anarki! De store korporationer bliver nødt til, inspireret af brugerne, at få fut i fantasien og finde nye veje at gå.

Vi ved, hvad der er bedst for dig

Gamle autoritets- og kvalitetsbegreber, "Vi ved, hvad der er bedst for dig" attituden, undergraves, jo mere brugerne sætter dagsordenen. Bibliotekaren er ikke mere det alvidende orakel, som med kyndig kendermine og med et listigt jeg-ved-mere-end-dig smil, allernådigst udleverer en oplysning, som var det dybt fortroligt og hemmelighedsstemplet CIA-materiale. Google er vores altid friske ven, og hvis vores informationsbehov bliver meget specifikt, kan vi spørge ligesindede i emneafgrænsede fora eller bruge deciderede spørgsmål/svar tjenester som Jubii iQ.

Kvalitet defineres ikke mere kun af såkaldte eksperter ud fra et klassisk kvalitetsbegreb, som fx dikterer, at kunst og musik kun er noget værd, hvis det udøves af i forvejen anerkendte kunstnere. Nu kan enhver iscenesætte sig selv, alle kan blive kunstnere online.

Hvad hjertet er fuldt af...

Musik, foto, billedkunst og video er ting, der tillader mennesker at kommunikere med hjertet til hinanden. "Har du hørt den nye Dylan, den er fantastisk?!" "Nej, men det lyder cool - prøv du at checke Hank Williams ud - han kom før Dylan og var den vildeste old-timer country-geek!". Det kan ikke stoppes, det er kærlighedens sprog.

Det er spændende at følge, og deltage på, de store communities for tiden - som fx Flicr, YouTube og Last.fm, hvor der deles henholdsvis foto, video og musik, og hvor man kan møde andre, som brænder for det samme som én selv, finde masser af inspiration og selv få kommentarer og kritik på det, man bidrager med.

"Let me see what you've got / We could have a whoppin' good time." - Bob Dylan, Modern Times.

De gider kun at kneppe med dem som de også tror er rige

Digitale Medier: Formidling og Design

Forfattere: Morten Elbech Sørensen & Jesper Grenaa Eilertsen

Analyse af kortfilm

Om filmen

- Titel: ”De gider kun at kneppe med dem som de også tror er rige”

- Genre

o Kalder sig Psykodokumentar

o Semantisk definition: Kunstfilm

- Længde: 4:21 min.

- Dansk tale

- Instruktør: Ole Bak Jacobsen, Århus

- Produktionsår: 2004

- Kan ses på: http://www.flattv.dk/danskvideo.htm

- Materialedefinition

o Setting: Realrum, rå dokumentarstil

o Lys: Naturligt lys

o Character behaviour: Grimasser i nærbillede, vrede

Billedsiden

- Tiltede vinkler

- Abrupt krydsklipning

- Rå, upolerede billeder

- Aften/nattebilleder

- Forhåndenværende lys

- Lejlighedsvis brug af slowmotion

- Håndholdt kamera

- Lejlighedsvis illustrerer billedsiden lydsiden direkte:

o ”klapper hinanden på skulderen”

o ”fyldes med sperm og penge”

- Lejlighedsvis brug af opskruet tempo

- Primært filmet fra fortællerens synsvinkel

o Dog suppleret med nærbilleder af fortællerens ansigt

- Rundturen ned af betontrappen

o Understreger det monotone i monologen, den endeløse tankestrøm

- Rystet kamera

o Understreger disharmonien og rastløsheden

- Perspektiv

o Vidvinkel/normal (trappe, nat), nærbillede (fortæller), stills

Lydsiden

- Primært reallyd

- Instruktørens monolog

- Lyrisk fortælling

- Tydelig udtale

- Agiteret

- Ingen brug af musik

- Lejlighedsvis brug af opskruet tempo

Klipning

- Lange sekvenser understreger det monotone i monologen

- Korte sekvenser underbygger effektfuldt (med symboler) passager i monologen, fx ”hævn, hævn hævn”

- De lange trappesekvenser gentages. Dette forstærker igen effekten af monotoni og tristesse.

- Klip til nærbillede af fortælleren, som fremsiger rabiate udsagn, for det udtalte til at fremstå endnu mere markeret

- Fast-forward ell. Fast-backward i sidste klip

Stemning i filmen

- Dyster

- Misantropisk

- Disharmonisk

- Vredladen

- Fordømmende

- Misundelig

- Bitter

- Tænderskærende

Fortæller

Fortællerrolle

- Diegetic narrator

- Den indre stemme, monologen. Bliver til sidst kværnende i et opskruet tempo.. tankemylder.. alt det, der stadig er at sige, men som minder om det, der allerede er sagt, og som derfor kan spoles hen over.. det vrede udtryk er det primære.

Fortællersynsvinkel

- Deep focalization

Fortælleform

- Cirkulær, lyrisk, ”Den alternative narrative”

Temaer i filmen

- Sociale klasseskel:

o Rig/fattig

- Dem mod os

- Hævnlyst

Brud med berettermodellen

- Filmen slutter i klimaks

Analyse

Formelt fungerer samspillet mellem det rå billedsprog og fortællerens usødede monolog fint. Hverken ord eller billeder er pyntet unødigt, og begge søger glimtvis at chokere beskueren. Idyl og balance skal man lede længe efter i de evigt tiltende billeder og fortællerens agiterede (om end tydeligt indstuderede) monolog. De famlende og svimle billeder af fortællerens rastløse nattevandring og tilsyneladende uendelige tur ned gennem trappeopgangen illustrerer glimrende budskabet om, at hvis tingene ikke går skævt, så går de ned ad bakke.

Alt i alt går verbal- og billedsprog så godt hånd i hånd, at man kunne overveje, om man med fordel ville kunne have vundet gennemslagskraft ved stedvis at overraske ved at kombinere den mørke, negative monolog med lyse, idylliske billeder. Denne kontrast ville muligvis fremhæve fortællerens harme yderligere.

Filmen kan ses på flere måder, fx som en opfordring til oprør og/eller som et portræt af en indre psykologisk tilstand. Filmen lægger op til subjektiv fortolkning. Man tvinges, som beskuer, til at tage stilling, hvilket har givet stof til følgende uakademiske overvejelser…

Som opfordring til modstand er det, så længe målet for fortællerens harme udelukkende defineres på baggrund af stribevis af fordomme om en given samfundsgruppe, og aldrig tilnærmelsesvis rettes mod enkeltindivider, selv som fattig studerende, svært at bakke op om denne appel til blind social revolte. Hvis budskabet er socialt oprør, oplever vi, at filmens effekt ikke hæver sig op over et tilfældigt galdeudslip fra en indebrændt S-togspassager.

Som sindbillede er filmens formål måske at få sagt noget højt, som mange går og tænker for sig selv. Det kan også have en terapeutisk værdi for kunstneren at bevidstgøre en indre proces.

Den afsluttende sekvens, hvor fortælleren i opskruet og uforståeligt tempo harcelerer videre, kan ses som en selvironisk, selverkendende understregning af, at man kan brokke sig, til man bliver blå i hovedet, at alle tankerne bare er tanker og ikke fører til andet end et evigt kværnende tankemylder. Sekvensen, som bryder med berettermodellen, idet den slutter i klimaks, peger både tilbage og frem, idet man ikke kan sige med sikkerhed, om der spoles frem eller tilbage. Dette understreger det monotone og endeløse.