”Den virkelige verden”

Det har været en udbredt myte, at storforbrugere af internettet forsvinder ind i et andet univers, fortaber sig i nørderier og mister kontakten til ”den virkelige verden” og hverken har tid eller lyst til god, gammeldags, ”akustisk” face-to-face kommunikation. Denne myte er blevet gennemhullet af adskillige undersøgelser, og jeg vil i mit essay kaste lys over nogle af de resultater, man er nået frem til. Jeg synes, det er interessant, for det er et meget åbent område med muligheder for yderligere research; særligt i denne periode, hvor vi er vidne til et boom i antallet af mennesker, som socialiserer online.

Vi er ikke bundet til steder i samme grad som tidligere – i takt med bl.a. mobiltelefonien og det trådløse netværks fremkomst samt et generelt øget fokus på portabilitet; ”personen er blevet portalen”. Vi zapper hurtigt rundt i vores sociale netværk og ordner ting og opretholder sociale behov.

Flere undersøgelser peger på, at internetbrug ikke betyder mindre socialt engagement i den fysiske verden. Internettet er ikke den tids- og opmærksomhedstyv, som fjernsynet har ry for at være – man opgiver ikke fysiske sociale kontakter for at være på nettet. Én undersøgelse peger tværtimod på, at internettet øger individets sociale kapital. Man får en følelse af at høre til; man bliver socialt mere engageret. Nettet komplementerer blot telefonisk- og face-to-face kontakt. En anden undersøgelse understøtter dette synspunkt ved at fremføre argumenter for, at man har lettere ved at få venner, og ved at få hjælp og støtte, hvis man engagerer sig i fællesskaber og derved opnår en følelse af at høre til. Man opbygger social kapital i form af relationer med andre mennesker, hvilket øger fællesskabsfølelsen og giver grobund for følelsesmæssig støtte, venskaber eller andre relationer.

”Almindelige” internetbrugere (som fx blot checker mails, surfer og evt. shopper lidt) benytter tre gange så meget tid på at deltage i sociale arrangementer i den fysiske virkelighed, som ikke-brugere gør. Og de kommunikerer generelt mere end ikke-brugere. Men de bruger lidt mindre tid på personlig pleje, laver mindre husarbejde og sover mærkbart mindre. Kørt hårdt op og sat på spidsen med et gran salt kan man så diskutere, om man fx vil have en social, udadvendt humørbombe af en ægtefælle, der ikke går i bad, før gæsterne kommer, og ikke gider rydde op, når festen er slut J.

Internetbrug associeres med øget politisk engagement samt med øget online og offline social interaktion. E-mailkommunikation øger kontakt til venner og familie og skaber nye venskaber, og erfarne brugere med flere års interneterfaring har klart mere social kontakt end andre.

Dog påstår de få kritikere, at tid brugt online er en asocial aktivitet, som konkurrerer med, snarere end komplementerer, face-to-face social tid i den virkelige verden. ”Jo mere tid på nettet, jo mindre tid tilbragt med venner, familie og kolleger” lyder påstanden.

Jo mere almindeligt det bliver at bruge internettet og at kommunikere på den måde, jo flere almindelige mønstre viser sig mht. almen social interaktion, og jo mere kan man tale om, at den fysiske og den virtuelle verden er to sider af samme sag, der komplementerer, snarere end modarbejder, hinanden.

Webben, med dens sociale potentiale, griber altså ind i flere og flere menneskers daglige liv, og dette er en del af ”den virkelige verden” i dag.

Forslag til litteratur for en mere tilbundsgående information om emnet:

1. Blanchard, Anita. Blogs as Virtual Communities: Identifying a Sense of Community. Lokaliseret den 25 oktober 2006 på World Wide Web: http://blog.lib.umn.edu/blogosphere/blogs_as_virtual.html
2. Wellman, Barry & Haythornthwaite, Caroline. (2002). The Internet in Everyday Life. India: Blackwell Publishing Ltd.
3. Shklovski, Irina, Kiesler, Sara & Kraut, Robert. (2003). The Internet and Social Interaction: A Meta-analysis and Critique of Studies, 1995-2003. Lokaliseret den 25 oktober 2006 på World Wide Web: http://www.cs.cmu.edu/~kraut/RKraut.site.files/articles/Shklovski04-InternetUseSocialRleationships-meta-analysis.pdf

Analyse af Commodore 64 reklame

Computers For Everybody... Priced for Nobody
Compute! August 1983

* Hvad er budskabet?

Commodore 64 er billigere end konkurrenternes produkter og dermed for alle og ikke kun en velhavende begrænset skare af brugere.

* Hvordan underbygges budskabet?

Konkurrenternes produkter med priser præsenteres direkte i reklamen med henblik på sammenligning. Hele tekstdelen underbygger budskabet. Det er ren mudderkastning. Selve prisen på en Commodore 64 fremgår ikke særlig tydeligt. Teksten "For Nobody" er plastret hen over konkurrenternes computere.

* Hvilken opfattelse (eller hvilket ideal) om computeren/IT kommer til udtryk?

Commodore 64 er, i modsætning til konkurrenternes prokukter, en social ting, der kan samle hele familien (i hvert fald mændene). Konkurrenternes produkter fremstilles slukkede - tonløst, gråt i gråt, som talknusende, kedelige kontor-datamater. Med en 64'er kan man lege og samles om noget sjovt, spændende og farverigt. Skærmen er det primære, og den fylder meget mere end tastaturet - også i forhold til konkurrenternes computere er størrelsesforholdet bemærkelsesværdigt. Der er kun én spiller, mens flere har rollen som tilskuere - det er måske at overdrive underholdningsværdien, men fungerer som virkemiddel.

* Hvem er målgruppen?

Dig! Alle og enhver (som har råd (selvom den er billig!)). Ikke-eksklusivt. Familien. Fællesskabet.

* Hvilke virkemidler anvendes?

Som nævnt: Farve kontra sort/hvid, størrelsesforhold mellem skærm og tastatur, mudderkastning i forhold til konkurrenternes produkter - prisen i gabestok. Space-spillet giver associationer til fremtiden.

* Trækkes der på særlige kulturelle konnotationer?

Familien, hygge, mandehørm/teknik/"space-ting", leg for både børn og voksne

* Anvendes intertekstualitet?

Space-spillet: Peger mod rumlighed, fremtid, teknologiske landvindinger. "The future is now".